Ifølge Knobel og Lankshear er de nye litteracies kendetegnet ved både at indeholde "new technical stuff" og "new ethos stuff".
"New Technical stuff":
Knobel og Lankshear bruger nogle forskellige eksempler på at beskrive dette fænomen.
F.eks. Machinima, som er at bruge forskellige sekvenser fra f.eks compterspil, sætte det sammen på en ny måde og dermed lave sin egen "film" eller lign.
De bruger også musik som eksempel. Når man remixer eller sampler musik og bruger det på sin egen måde, ved f.eks at lægge det på nettet på en fan-side eller måske at bruge det som baggrundsmusik på et projekt.
"New ethos stuff":
Knobel og Lankshear beskriver "new ethis stuff" med disse ord: "More participatory, collaborative, and distributed, than conventional litteracies"
Ser man på fanfiction i forhold til disse kriterier må man sige at det bestemt falder ind under beskrivelsen ny litteracy.
Man bruger nye teknologier til at lave sine egne ting.
Tag f.eks denne hjemmeside: http://www.harrypotterfanfiction.com/
På denne hjemmeside findes over 66.000 fanskrevne historier.
Man kan lytte til podcasts, altså musik og historier der er sat sammen til overskuelige momenter.
Hvis man skal bringe "new ethos stuff" ind i denne side må man sige at den i hvert fald er smækfyldt med deltagelse, samarbejde og distribution af nye historier.
Fanfiction går altså på bedste vis ind under Knobel og Lankshears definition på ny litteracy.
mandag den 11. oktober 2010
(Uge 38) Sociale netværkssider og Bibliotek 2.0
M.C. Larsen beskriver i "Sociale netværkssider og digital ungdomskultur" hvordan unge i dag benytter de sociale netværkssider som en naturlig del af deres almene sociale liv. De kombinere simpelthen "face-to-face" sociale sammenkomster og de webbaserede sociale netværk, som f.eks. FB og Arto. Omend de onlinebaserede netværk kan virke lettere overfladiske, set i forhold til det kommunikations niveau de lægger op til, er dette "small talk" univers en ligeså vigtig del af de unges socialliv, i det de skaber et uhøjtideligt og uforpligtende forum, hvor der er plads til at ytre sig, snage i andres liv og skabe nye kontakter, uden at man udleverer sig selv 100%. Det er også en oplagt mulighed for at holde sig fuldt opdateret om venner og bekendtes gøren og laden. Ofte er det ret ordinære korte beskeder de unge skriver på disse sociale netværkssider, men det er mere et spørgsmål for dem om at vedligeholde venskaber og bekræfte hinanden, end indholdet som sådan. De sociale netværkssider fungerer altså i høj grad som en platform for vedligeholdelse af venskaber og en mulighed for at "opgradere" bekendtskaber til venskaber.
Ser man overordnet på fænomenet Library 2.0/Bibliotek 2.0, handler det om de nye tider og omstillinger biblioteket som institution i et moderne samfund, har måtte foretage sig. Det faktum at internettet og f.eks. mobiltlf. giver brugerne nem og hurtig adgang til viden og information, der nærmest kan gøre biblioteks- væsenet overflødigt, har forårsaget at bibliotekerne har måttet indordne sig og tilpasse sig og finde en måde at blive en del af det netværksbaserede samfund.
Bibliotek 2.0, omend det endnu ikke er endegyldigt defineret, ses generelt som en etikette på de forskllige "blokke" der er opstået i den "webbaserede" verden. Interaktivitet, deltagelse, brugere, web/web 2.0, bibliotek/services, sociale aspekter og teknologi/værktøjer. Disse begreber smelter sammen og udgør kernen af Bibliotek 2.0s værdier. Det er nogle vigtige elementer, der skal hjælpe bibliotekets brugere til at opnå den viden og information de ønsker, med hjælp fra biblioteket, men fysisk flyttet online.
Ser man overordnet på fænomenet Library 2.0/Bibliotek 2.0, handler det om de nye tider og omstillinger biblioteket som institution i et moderne samfund, har måtte foretage sig. Det faktum at internettet og f.eks. mobiltlf. giver brugerne nem og hurtig adgang til viden og information, der nærmest kan gøre biblioteks- væsenet overflødigt, har forårsaget at bibliotekerne har måttet indordne sig og tilpasse sig og finde en måde at blive en del af det netværksbaserede samfund.
Bibliotek 2.0, omend det endnu ikke er endegyldigt defineret, ses generelt som en etikette på de forskllige "blokke" der er opstået i den "webbaserede" verden. Interaktivitet, deltagelse, brugere, web/web 2.0, bibliotek/services, sociale aspekter og teknologi/værktøjer. Disse begreber smelter sammen og udgør kernen af Bibliotek 2.0s værdier. Det er nogle vigtige elementer, der skal hjælpe bibliotekets brugere til at opnå den viden og information de ønsker, med hjælp fra biblioteket, men fysisk flyttet online.
lørdag den 9. oktober 2010
De vigtigste egenskaber ved Fan Fiction ifølge Henry Jenkins.
I teksten ”Why Heather Can Write” af Henry Jenkins møder vi en gennemgående positiv fremstilling af Fan Fiction – og ikke mindst hvad man kan få ud af den.
Udgangspunktet i teksten ligger i mødet med Heather Lawver, stifter af hjemmesiden The Daily Prophet. Denne side lader børn og unge (og andre barnlige sjæle) udforske J.K. Rowlings Harry Potter univers gennem deres egen fantasi.
Jenkins argumenterer derfor for at, der igennem Fan Fiction er der mulighed for at udvide ikke blot sin fantasi, men sine læse og skrive færdigheder, ja der er endda sociale kompetencer at hente i Fan Fiction!
…role-playing both as a means of exploring a fictional realm and as a means of developing a richer understanding of yourself and the culture around you.
Men det er ikke kun online Heather (og Jenkins) kan se fordelene ved Fan Fiction. Også i klasseværelserne vil denne slags interaktive læring kunne give en alternativ indgangsvinkel til litteraturen og derigennem, måske, få flere børn og unge til at læse, skrive og deltage i kulturen omkring det litteratur de læser.
Dette er naturligvis vigtige egenskaber, men den pointe jeg selv fandt mest interessant kommer senere. For brugerne af The Daily Profet og andre lignende sider har måttet kæmpe for deres ret til at udforske Potter universet på deres personlige måde! Warner Bros. ejer som bekendt rettighederne til Harry Potter franchisen og de bruger mange resourcer på at beskytte deres ophavsret. Fan Fiction var ifølge dem et brud på deres intellektuelle ophavsret, og de sendte adskillige cease-and-desist breve ud til ejerne af disse sider for at lukke dem ned. Men fans verden over tog kampen op! Warner Bros. måtte sande at dette ikke var uorganiserede unge, men en samlet fanskare, som holdt fast i deres ret!
Med andre ord havde Fan Fiction en rolle at spille idet at en samling børn og unge lærte at sige fra selv. Uden at gå til voksne, uden at vente på en mere erfaren rakte dem en hånd – og dét er jeg enig med Jenkins i er en vigtig egenskab.
Udgangspunktet i teksten ligger i mødet med Heather Lawver, stifter af hjemmesiden The Daily Prophet. Denne side lader børn og unge (og andre barnlige sjæle) udforske J.K. Rowlings Harry Potter univers gennem deres egen fantasi.
Jenkins argumenterer derfor for at, der igennem Fan Fiction er der mulighed for at udvide ikke blot sin fantasi, men sine læse og skrive færdigheder, ja der er endda sociale kompetencer at hente i Fan Fiction!
…role-playing both as a means of exploring a fictional realm and as a means of developing a richer understanding of yourself and the culture around you.
Men det er ikke kun online Heather (og Jenkins) kan se fordelene ved Fan Fiction. Også i klasseværelserne vil denne slags interaktive læring kunne give en alternativ indgangsvinkel til litteraturen og derigennem, måske, få flere børn og unge til at læse, skrive og deltage i kulturen omkring det litteratur de læser.
Dette er naturligvis vigtige egenskaber, men den pointe jeg selv fandt mest interessant kommer senere. For brugerne af The Daily Profet og andre lignende sider har måttet kæmpe for deres ret til at udforske Potter universet på deres personlige måde! Warner Bros. ejer som bekendt rettighederne til Harry Potter franchisen og de bruger mange resourcer på at beskytte deres ophavsret. Fan Fiction var ifølge dem et brud på deres intellektuelle ophavsret, og de sendte adskillige cease-and-desist breve ud til ejerne af disse sider for at lukke dem ned. Men fans verden over tog kampen op! Warner Bros. måtte sande at dette ikke var uorganiserede unge, men en samlet fanskare, som holdt fast i deres ret!
Med andre ord havde Fan Fiction en rolle at spille idet at en samling børn og unge lærte at sige fra selv. Uden at gå til voksne, uden at vente på en mere erfaren rakte dem en hånd – og dét er jeg enig med Jenkins i er en vigtig egenskab.
torsdag den 30. september 2010
E-bøger, det nye medie?
E-bøger er bøger i elektronisk format. Disse kan findes og købes hos mange forskellige internet boghandlere. E-bøgerne åbner op for nye muligheder, med disse bøger kan man nu medbringe store mængder af bøger når man er på farten, det eneste man har behov for er en computer eller anden elektronik som er i stand til at afspille e-bøgerne. Som f. eks en e-bogslæser, som er udviklet decideret til dette formål. En anden fordel ved e-bøgerne er at man er i stand til at indsætte elektroniske noter, bogmærker osv.
E-bøger blev i løbet af 1990’erne mere og mere tilgængelige og i 1998 begyndte amerikanske biblioteker at have e-bøger på hylderne, disse kunne dog ikke kunne hjemlånes. Der er sket meget siden da, og i 2010 fandt man igennem et studie i offentlig biblioteksstøtte og teknologi tilgængelighed ud af at 66 % af amerikanske biblioteker i dag udlåner e-bøger.
Vi ser i dag en stigende tendens til at der kommer flere og flere e-bøger på markedet og at efterspørgslen også samtidig bliver større.
E-bogstrenden har også haft stor betydning for mange store elektronikfirmaer der bruger flere og flere penge på at udvikle maskiner til at læse disse bøger på.
I dag bliver der lavet stadig flere og flere e-bøger samt elektroniske maskiner til at læse disse på, alt i alt kan man sige at det er et marked på vej op, et marked som vi bruger flere og flere penge på.
E-bøger er bøger i elektronisk format. Disse kan findes og købes hos mange forskellige internet boghandlere. E-bøgerne åbner op for nye muligheder, med disse bøger kan man nu medbringe store mængder af bøger når man er på farten, det eneste man har behov for er en computer eller anden elektronik som er i stand til at afspille e-bøgerne. Som f. eks en e-bogslæser, som er udviklet decideret til dette formål. En anden fordel ved e-bøgerne er at man er i stand til at indsætte elektroniske noter, bogmærker osv.
E-bøger blev i løbet af 1990’erne mere og mere tilgængelige og i 1998 begyndte amerikanske biblioteker at have e-bøger på hylderne, disse kunne dog ikke kunne hjemlånes. Der er sket meget siden da, og i 2010 fandt man igennem et studie i offentlig biblioteksstøtte og teknologi tilgængelighed ud af at 66 % af amerikanske biblioteker i dag udlåner e-bøger.
Vi ser i dag en stigende tendens til at der kommer flere og flere e-bøger på markedet og at efterspørgslen også samtidig bliver større.
E-bogstrenden har også haft stor betydning for mange store elektronikfirmaer der bruger flere og flere penge på at udvikle maskiner til at læse disse bøger på.
I dag bliver der lavet stadig flere og flere e-bøger samt elektroniske maskiner til at læse disse på, alt i alt kan man sige at det er et marked på vej op, et marked som vi bruger flere og flere penge på.
Hvordan viser bibliotekerne vej til e-bøgerne?
E-bøger er tilsyneladende ikke noget bibliotekerne går særligt op i. Hvis du vil læse bøger fra din computer derhjemme er du derfor nødt til at lede efter det, for hverken aalborgbibliotekerne eller Ringkøbing-Skjern bibliotekerne skilter særligt med det. Faktisk bliver du af meget kringlede veje ført fra begge bibliotekers hjemmesider til ”e-bogs biblioteket”, der bortset fra et loge foroven er fuldstændig ens.
Når du så har fundet frem til siden med e-bøgerne skal du være forberedt på at læse dine bøger på svensk. For en stor del af de bøger der er at finde derinde er på svensk. Medmindre du går ind under ”alle e-bøger” hvor de alle sammen lige pludselig er på dansk, men der bliver bøgerne tilgengæld meget hurtigt uoverskuelige.
Derudover er der ikke så stort et udvalg som man måske er vandt til fra det fysiske bibliotek. Til det fysiske bibliotek regner jeg også de bøger man bestiller fra fx bibliotek.dk.
Til gengæld er det betydeligt nemmere at låne bogen når du først har fundet de(n) rigtige. Hvis man ellers føler sig lidt hjemme i at downloade ting fra nettet. Først skal man have en e-bogs læser. Derefter skal man låne det valgte materiale ved hjælp af sit cpr. nummer og den kode man vælger på biblioteket og vælge om man vil have den til mac eller windows. Så downloader man bogen og kan derefter læse den i 28 dage.
Konklusionen er at hvis du virkelig vil læse e-bøger fra bibliotekerne så skal du vide hvad du går efter og være villig til at at følge de snoede veje frem til det materiale du vil læse.
Ringkøbing-Skjern bibliotekerne:
http://www.elib.se/library/default.asp?lib=178
Aalborg bibliotekerne:
http://www.elib.se/library/default.asp?lib=148
Når du så har fundet frem til siden med e-bøgerne skal du være forberedt på at læse dine bøger på svensk. For en stor del af de bøger der er at finde derinde er på svensk. Medmindre du går ind under ”alle e-bøger” hvor de alle sammen lige pludselig er på dansk, men der bliver bøgerne tilgengæld meget hurtigt uoverskuelige.
Derudover er der ikke så stort et udvalg som man måske er vandt til fra det fysiske bibliotek. Til det fysiske bibliotek regner jeg også de bøger man bestiller fra fx bibliotek.dk.
Til gengæld er det betydeligt nemmere at låne bogen når du først har fundet de(n) rigtige. Hvis man ellers føler sig lidt hjemme i at downloade ting fra nettet. Først skal man have en e-bogs læser. Derefter skal man låne det valgte materiale ved hjælp af sit cpr. nummer og den kode man vælger på biblioteket og vælge om man vil have den til mac eller windows. Så downloader man bogen og kan derefter læse den i 28 dage.
Konklusionen er at hvis du virkelig vil læse e-bøger fra bibliotekerne så skal du vide hvad du går efter og være villig til at at følge de snoede veje frem til det materiale du vil læse.
Ringkøbing-Skjern bibliotekerne:
http://www.elib.se/library/default.asp?lib=178
Aalborg bibliotekerne:
http://www.elib.se/library/default.asp?lib=148
søndag den 26. september 2010
(Uge 36) Er bloggen vejen til dialog mellem bibliotek og låner?
Muligheder og fordele ved en biblioteksblog:
En biblioteksblog skal kunne fungere som et værktøj fra bibliotekarerne til bibliotekets lånere, hvor i relevante nyheder, information og nyttig viden bliver tilgængelig. Det er en måde at holde lånerne informerede om f.eks. de sidste nye tiltag, evt. arrangementer, boganmeldelser o.lign. fra bibliotekets side.
Hvor en hjemmeside måske ikke opdateres jævnligt, vil en blog have større aktualitet og derved større relevans for den enkelte låner, idet blogs nemt kan opdateres/redigeres fra, i dette tilfælde, bibliotekarens side, hvilket igen sikrer låneren at være fuldt opdateres omkring bibliotekets tiltag m.m.
Det der gør bloggen relevant mellem bibliotek og låner er også, at det sætter et menneskeligt perspektiv på et ellers lidt entydigt billede af biblioteket som en lettere kedelig instans. Her vil bloggen danne bro mellem biblioteket og låneren, ved at informere og referere viden på formel vis eller gøres mere personlig fra forfatterens side og på den måde skabe et mere nærværende billede af biblioteksverdenen.
Ulemper ved biblioteksblog:
På trods af de mange positive aspekter af disse blogs, er det stadig en meget ensidig "dialog", i det lånerne ikke nødvendigvis bidrager til at kommentere et indlæg eller måske lægges der ikke op til diskussion i indlægget? Her vil en blog for det meste være udelukkende informativ. Et nyere værktøj til dialog mellem bibliotek og lånerne er Facebook. Visse biblioteker benytter sig allerede af dette sociale netværk og selvom emnerne ikke er så dybdegående som på blogs, foregår der en mere livlig debat og dialog, hvor både bibliotek og lånere i fællesskab kan diskutere, kommentere og anbefale etc. og på denne måde gøre biblioteket til en nutidig, relevant og nærværende instans.
Er en biblioteksblog det rette redskab?:
I følge Farkas fungerer blogs som et moderne redskab til dialog folk i mellem og man får indtryk af at det er det ypperste teknologiske redskab til at samle folk og udbrede viden på biblioteksområdet. "...No other tool is as effective in keeping us current and enabling timely profession-wide discussions about the issues affecting our field..." På sin vis har hun ret, men spørgsmålet er om sociale netværk som Facebook og Twitter i vore dage ikke bedre fungerer som mellemled, i kombination med hjemmeside, mellem bibliotek og låner? Man har mulighed for at nå ud til en større mængde, skabe en aktiv debat om et givent emne og holde det på et niveau, hvor de fleste kan være med og får lyst til at deltage på uformel vis.
En dansk biblioteksblog:
Jeg har valgt at beskrive Vallensbæk biblioteks blog (http://www.valbibblog.dk/?page_id=10)
- Her er en ellers udmærket og uformel blog, som set så mange gange før, desværre ikke blevet vedligeholdt og opdateret i lang tid. Det umiddelbare indtryk af bloggen er, at den er letlæselig, brugervenlig og skrevet i en uformel tone. Som der skrives i indledningen, er meningen med bloggen at: "...orientere om tilbud, aktiviteter og nye tiltag og om, hvilke tanker og ideer der ligger bag..." Dertil ønsker man at inspirere, anmelde bøger, film og musik og der opfordres til deltagelse fra lånerens side, via kommentarer og debat.
Når bloggen så alligevel ikke er opdateret siden foråret 2010, kan det måske skyldes en manglende deltagelse fra lånernes side? Måske mangler man blot kapacitet til at holde bloggen kørende? Under alle omstændigheder, ophører dialogen mellem bibliotek og låner, når bloggen ikke længere er aktuel, inspirerende eller på anden vis medvirkende til at opretholde et mere "menneskeligt" forhold mellem institution og borger. Vallensbæk biblioteksblog er ellers et udmærket bud på en blog der både giver indtryk af, at "bibliotekarer også er mennesker" ;-) og på en god og informativ vis beskriver, forklarer og inspirerer deres lånere med engagement og indlevelse.
En biblioteksblog skal kunne fungere som et værktøj fra bibliotekarerne til bibliotekets lånere, hvor i relevante nyheder, information og nyttig viden bliver tilgængelig. Det er en måde at holde lånerne informerede om f.eks. de sidste nye tiltag, evt. arrangementer, boganmeldelser o.lign. fra bibliotekets side.
Hvor en hjemmeside måske ikke opdateres jævnligt, vil en blog have større aktualitet og derved større relevans for den enkelte låner, idet blogs nemt kan opdateres/redigeres fra, i dette tilfælde, bibliotekarens side, hvilket igen sikrer låneren at være fuldt opdateres omkring bibliotekets tiltag m.m.
Det der gør bloggen relevant mellem bibliotek og låner er også, at det sætter et menneskeligt perspektiv på et ellers lidt entydigt billede af biblioteket som en lettere kedelig instans. Her vil bloggen danne bro mellem biblioteket og låneren, ved at informere og referere viden på formel vis eller gøres mere personlig fra forfatterens side og på den måde skabe et mere nærværende billede af biblioteksverdenen.
Ulemper ved biblioteksblog:
På trods af de mange positive aspekter af disse blogs, er det stadig en meget ensidig "dialog", i det lånerne ikke nødvendigvis bidrager til at kommentere et indlæg eller måske lægges der ikke op til diskussion i indlægget? Her vil en blog for det meste være udelukkende informativ. Et nyere værktøj til dialog mellem bibliotek og lånerne er Facebook. Visse biblioteker benytter sig allerede af dette sociale netværk og selvom emnerne ikke er så dybdegående som på blogs, foregår der en mere livlig debat og dialog, hvor både bibliotek og lånere i fællesskab kan diskutere, kommentere og anbefale etc. og på denne måde gøre biblioteket til en nutidig, relevant og nærværende instans.
Er en biblioteksblog det rette redskab?:
I følge Farkas fungerer blogs som et moderne redskab til dialog folk i mellem og man får indtryk af at det er det ypperste teknologiske redskab til at samle folk og udbrede viden på biblioteksområdet. "...No other tool is as effective in keeping us current and enabling timely profession-wide discussions about the issues affecting our field..." På sin vis har hun ret, men spørgsmålet er om sociale netværk som Facebook og Twitter i vore dage ikke bedre fungerer som mellemled, i kombination med hjemmeside, mellem bibliotek og låner? Man har mulighed for at nå ud til en større mængde, skabe en aktiv debat om et givent emne og holde det på et niveau, hvor de fleste kan være med og får lyst til at deltage på uformel vis.
En dansk biblioteksblog:
Jeg har valgt at beskrive Vallensbæk biblioteks blog (http://www.valbibblog.dk/?page_id=10)
- Her er en ellers udmærket og uformel blog, som set så mange gange før, desværre ikke blevet vedligeholdt og opdateret i lang tid. Det umiddelbare indtryk af bloggen er, at den er letlæselig, brugervenlig og skrevet i en uformel tone. Som der skrives i indledningen, er meningen med bloggen at: "...orientere om tilbud, aktiviteter og nye tiltag og om, hvilke tanker og ideer der ligger bag..." Dertil ønsker man at inspirere, anmelde bøger, film og musik og der opfordres til deltagelse fra lånerens side, via kommentarer og debat.
Når bloggen så alligevel ikke er opdateret siden foråret 2010, kan det måske skyldes en manglende deltagelse fra lånernes side? Måske mangler man blot kapacitet til at holde bloggen kørende? Under alle omstændigheder, ophører dialogen mellem bibliotek og låner, når bloggen ikke længere er aktuel, inspirerende eller på anden vis medvirkende til at opretholde et mere "menneskeligt" forhold mellem institution og borger. Vallensbæk biblioteksblog er ellers et udmærket bud på en blog der både giver indtryk af, at "bibliotekarer også er mennesker" ;-) og på en god og informativ vis beskriver, forklarer og inspirerer deres lånere med engagement og indlevelse.
fredag den 24. september 2010
Børn og unges brug af sociale medier som Arto og Facebook
Ifølge Malene Charlotte Larsen er en årsag til unges brug af sociale netværkssider som Arto og Facebook, at disse netværks giver dem mulighed for at kommunikere på et andet niveau end hvis en samtale var sket ’’face to face’’. Hun understreger at de sociale medier udfylder nogle sociale funktioner som ikke findes i direkte samtale.
MCL siger, at for unge er grunden til at være på disse netværker ikke som tidligere, at møde mennesker med lignende interesser, men snarere at holde kontakt til venner og bekendte. Sider som Arto og Facebook bliver brugt til at bevare kontakt og forbindelse til venner og bekendte. Samtidig er det en måde hvorpå man kan ’’fremvise’’ forhold, således er der en tendens til at gemme betydningsfuld information og slette ligegyldige beskeder. Hun fremhæver de små ligegyldige hverdags beskeder som et betydningsfuld redskab til at holde bekendtskaber ved lige og fremhæver således hvordan de forskellige kommunikationstyper komplimentere hinanden.
MCL er en stor fortaler for brugen af de sociale netværkssider fordi, hun mener at disse sider giver de unge unikke muligheder for at dyrke det sociale netværk på en måde som ellers ville have været besværligt.
At hun går så stærkt ind for disse sociale netværks som hun gør ses også i den måde hvorpå hun tager tidligere påstande om forskellen mellem online/offline, ægte/ uægte og giver eksempler på hvorfor dette er en forældet ide, som man i det nuværende samfund ikke har belæg for.
Abonner på:
Opslag (Atom)